Inlägg
Vem är du?
Jeg er en akademisk skolet læsehest, velbevandret i dansk, tysk og engelsk sprog, historie og litteratur. Kæmper fortsat med mit franske, men det går bedre. Er gift, har en teenagedatter -- og tre katte.
I vores verden er jeg desuden formand for Science Fiction Cirklen (SFC), Danmarks ældste science fiction forening (grundlagt 1974), skriver anmeldelser og artikler om literatur til diverse magasiner og fanzines. Til og med 2007 udgav og redigerede jeg mit indtil videre 6. fanzine, SCIENCE FICTION -- der nåede at udkomme med 15 numre. Nu går tiden med at lede SFC og redigere bøger med/om genren. Pt arbejder jeg med en Norman Spinrad samling ifbm at Spinrad er GoH på den årlige danske festival.
I den ydre verden får jeg penge for at tale, overtale, presse, lede, hjælpe en forretning med mange tusinde ansatte henimod stadig bedre kvalitet i produktionsapparatet, både i hardware, software og wetware. Omgivet af superdygtige ingeniører, matematikere og ledere bruger jeg min humanistiske baggrund som et wildcard til at udfordre systematiske processer og opstille helt andre scenarier for virkeligheden.
Pengene konverteres til genrens obskure fanzines og gamle magasiner (fra Argentina til Indien, og fra Finland til Syd-Afrika) som stakkes op i mit bibliotek. Et bibliotek, der i disse år antager selvstændigt liv og vokser hurtigere ved donationer end jeg kan nå at købe ind. Jeg tror det er noget med massefylde -- når massen bliver stor nok, tænder stjernen af sig selv og bliver synlig på folks himmel. Ihvertfald er det meget spændende at være midt i... Samlingen ender forhåbentlig som offentlig ejendom under Københavns Universitet.
Nämn något som du verkligen letar efter i böcker.
Noget "nyt", noget svært -- der er mening i, ikke bare dårligt. Jeg vil overraskes i formen, og fascineres af indholdet. Hvad er et menneske? Hvordan agerer mennesket i sin omverden? Hvorfor ser dette menneske denne verden sådan?
Zoran Zivkovics fantastiske fortællinger om små bitte ting har een side af det jeg leder efter. Leg med læserrollen, leg med forfatterrollen, leg med fortælleteknik. Kurt Vonnegut gør det samme bare i et andet setup. Man må slet ikke underkende Kilgore Trouts effekt på læserens sind side efter side. Det er meget flot og sart gjort.
Så leder jeg efter gode ideer, koncepter på fremtiden. Her kan de gamle pulps stadig være med. Trods det formulariske i fortællestilen, emmer de gamle pulps af iderigdom. Mange, rigtig mange af de nye -- og fortælleteknisk LANGT bedre forfattere -- kan slet ikke følge med her.
Et sted hvor genren desværre ikke når de store højder er i selve sprogbehandlingen. Digte kan meget mere her, jeg kan lide at læse digte der bryder nyt sprog frem i sine sætninger. Ord og vendinger der bliver stående i hovedet efter de er født på siden. Skaber ekko. Jeg savner tit denne dimension i science fiction, det meste er frygteligt fladt i sproget -- trods alle de andre kvaliteter.
James Joyce: Finnegans Wake (Faber & Faber 1939) er en af mine yndlingsbøger. Jeg læser den ca. en gang hvert andet år. Bare for at mærke hvad en stor -- en rigtig stor -- forfatter kan gøre ved mig, når han på side 1 tager fat i min hjerne og leger med den, med mine nedlejrede associationer, med min forståelse af fremmedsprog og med hele mit kulturhistoriske overblik -- og først slipper mig på sidste side. Det er stort, det er godt, det er ren hjerneterapi. Mindre kan også gøre det, og gør det ofte, men for forståelsen skyld vil jeg pege på dette ekstreme tilfælde.
Nämn en egenskap som du verkligen inte vill se i böcker du läser.
Jeg hader at spilde min tid. Der er så ufatteligt mange gode bøger i verden, ikke bare nye, men også hele den utrolige mængde af ældre bøger som bare venter på at blive læst, at jeg virkelig kan blive arrig når jeg læser en tekst som ikke er gennemarbejdet, eller som bare ikke er udarbejdet med særligt høje krav til hverken forfatter eller læser. Jeg vil gerne dissekere bøger, læse dem med kniv og gaffel og rigtigt smage på dem. De skal være tilberedt perfekt og anrettet godt. Når der enten sløses med forfatter/redaktør arbejdet, eller decideret tales ned til læseren bliver jeg gal i skralden.
Det værste er ikke den begyndende forfatter med det obligatoriske storhedsvanvid -- de har bare ikke mødt ærlig kritik og det må jeg så -- på en konstruktiv måde -- se at få givet dem. Nej det værste er den kultur-inficering af kunsten, som jeg er vidne til i disse årtier. Når kvantitet bliver kvalitet. Det kan godt være at fodboldkampen havde hele 20 mål. Men hvis de kommer for let -- uden modstand og godt sammenspil, så er kampen bare kedelig, og timerne kunne være brugt bedre. Og ja, nogle forfattere får så tydeligt betaling pr ord, at alle de gode ideer drukner i fyld. Andre forfattere har så dårlig hukommelse at de gentager sig igen og igen, tilsyneladende uden at skænke en tanke at læseren faktisk ved det i forvejen. Lidt ligesom journalistisk formidling af videnskab, hvor de samme sætninger gentages op til fire gange i løbet af en halvtimes program -- for at vi rigtig kan forstå det. Se, hvis nu sætningerne havde været varieret og fortalt fra fire forskellige vinkler kunne der have været noget i det. Men som regel er det bare et udtryk for at min hukommelse er langt bedre end journalistens/forfatterens.
Varför bloggar du?
Ja, hvorfor gør man det? Det er meget enkelt: Jeg har et udpræget behov for at gøre min mening gældende. Jeg vil hellere bevæge end bevæges. Det tog et par årtier at spotte at det var dét der var ”galt” med mig ift omverdenen af ”normalitet”, men nu er det jo bare så ligetil. Det er mig, sådan er jeg.
Derfor ønsker jeg at fortælle min mening og dette og hint til omverdenen. Hvad enten det er en boganmeldelse, en analyse, eller en kommentar til en kørende debat. Jeg er også markant interesseret i at samle trådene og formidle andres arbejde. Derfor vil jeg ofte også blogge ved at pege ud i blogspace på interessante steder. En blog er et ufatteligt enkelt medie at dele information i, let at arbejde i, og let at publicere i.
Samme forhold ligger bag min skriverier til diverse fanzines og tidsskrifter, bidrag til andres bøger, og den lille, men voksende, stak af egne bøger. Om det er det akademiske mantra ”publish or perish” (POP) der er indskolet så effektivt i mig fra universitetet ved jeg ikke, men i hvert fald er mit eget mantra ”A blog a day, keeps oblivion at bay” (A BAD KOAB, det er dét jeg er ramt af...).
Du säger att du har ett behov av att göra din åsikt hörd exempelvis genom din blogg. Tycker du att det spelar någon roll för ditt skrivande om du får kommentarer eller inte?
Naturligvis spiller det en rolle! Det er altid rart at få venlige bemærkninger / konstruktiv kritik fra læserne om det man skriver (LOCs), eller møde nogen som er totalt uenige - det kan være meget frugtbart for ens egen erkendelse... Det er også rasende interessant hvis det publicerede skaber en diskussion eller en lille bevægelse i Fandom. Uden at det dog som udgangspunkt skal være polemisk, det jeg blogger. Det er også hjertevarmende hvis nogen skriver en kommentar om at jeg har "skabt forbindelse" mellem en fan og en webside eller til en ukendt bog, etc. Så er formidleren i mig glad. Ganske som i de gode gamle magasindage. Der var LOCs og der var abonnenttallet. I vore dage er abonnenttallet jo nemt, man kan følge med i sin webtrafik og i hvilke IP adresser der kigger med etc.
Rekommendera tre bra bloggar om (mestadels) böcker.
Kun tre? Jeg læser jo et dusin.... Men ok -- det bliver så:
Interstellar Sysctl -- Jeppe Larsens flotte blog. Han er ved at læse sig igennem ”klassikerne”, det er spændende at følge med i hvad den yngre generation mener om bøgerne. Og så ved han noget om podcast etc som ikke er indlært i min opvækst og som jeg derfor skal indlære og holde mig orienteret om. Et godt supplement til den viden jeg selv skaffer mig.
Fanzine.dk -- fordi Janus Andersen læser alle de danske udgivelser som jeg ikke selv når. Derfor er han mit filter -- de bøger han peger på som gode/bedst, er dem jeg selv køber og læser. Ikke alle de andre.
Den tredje og sidste blog jeg vil trække frem her er Matthew Cheney's altid anderledes og forfriskende blog The Mumpsimus - displaced thoughts on misplaced literatures. Desværre har han ikke postet siden 24 december 2007, han er arbejdsramt, men jeg håber stadig han vender stærkt tilbage. Og under alle omstændigheder er hans tidligere blogs fortsat en gennemlæsning værd. Også hans directory af andre blogs bruger jeg flittigt.
Vilken/vilka böcker läser du just nu?
Jeg læser som jeg arbejder -- ved seriel fokusering. Jeg kan lide at skifte tit fra det ene til det andet, have mange ting igang på samme tid, men fokusere på een af gangen. Jeg er mand, så jeg kan ikke multitaske. Men ved denne metode er der altid er dén dér oplevelse af ”nå, ja -- det var dér jeg var, hvor spændende” til indledning. Men jeg har samtidig nogle helt faste rituelle læsetidspunkter hvor der skal læses, ellers er det en dårlig dag.
Tilfældigvis har jeg kun fantastisk litteratur i stakken lige idag, ellers plejer der også at være mikset enten en digtsamling (dansk- eller engelsksproget), en ægte gammel klassiker (dvs. oprindeligt på latin eller græsk -- jeg læser dem dog på engelsk) eller en fagbog eller to (om alt mellem litteraturanalyse og kulturhistorie) ind i stakken, men faktisk ikke lige denne uge. Lige nu er det:
Kurt Vonngut: Timequake (G.P. Putnam's Sons, New York, 1997) -- fordi det gik op for mig at jeg ikke havde læst nogle af hans sene bøger. Det er min pendlerbog, dvs den læses kun når jeg kører i tog til og fra arbejde.
Norman Spinrad: Deus X (Five Star, 2003) -- som et led i arbejdet med at redigere en dansksproget samling af Spinrads kortromaner/langnoveller til udgivelse i forbindelse med hans GoH besøg på den danske science fiction festival Fantasticon 2008 til april. Læses hjemme på hverdagsaftener.
T. H. White: The Elephant and the Kangaroo (G.P. Putnam's Sons, New York, 1947) -- research til en længere (akademisk) artikel om Whites forfatterskab, der læses og noteres henover weekenderne.
(Derudover -- løbende -- en lang række magasiner/fanzines/pamfletter, efterhånden som de dumper ind af døren, senest HP Lovecraft: Looking Backward.)
De flesta författare och böcker du nämner hör till science fiction och fantasy, men du nämner också Finnegans Wake som en favorit. Hur stor del av det du läser ligger utanför science fiction och fantasy?
Det er svært at gøre op, idet jeg ikke decideret læser det ene eller det andet. Jeg læser det jeg falder over gemmen mine informationskilder. Så når danske Weekendavisen, eller britiske Times Literary Supplement, eller tyske Die Welt (de tre aviser jeg læser regelmæssigt) skriver om en interessant roman, fagbog, eller digtsamling -- kan jeg finde på at købe den og læse den. Tilsvarende finder jeg klassiske titler når jeg (desværre sjældnere og sjældnere -- internettet har overtaget næsten alt min handel) besøger antikvariater og bare "browser". Det er de underligste titler jeg så tager med hjem og læser. Så er der de titler jeg får fast leveret -- både danske og udenlandske digtsamlinger kommer pr automatik i postkassen i kraft af mit medlemsskab af nogle (digt)bogklubber. Og enkelte nyere danske romaner og digte kommer som anmeldeseseksemplarer fra forlagene. Det giver en pæn månedlig stak af titler som jeg læser mig igennem -- nogle kun overfladisk, nogle mhp anmeldelse, andre fanger min særlige interesse og bliver grundigt fordøjet. Så vidt titlerne i verden udenfor.
I vores genre er det lidt på samme måde, her er det indkøb til biblioteket der definerer hvad jeg læser, det skal dække genren bredt historisk og geografisk, og det giver visse nødvendige køb hvert år, af både nye og gamle titler. Så er der igen de anmeldelseseksemplarer venlige mennesker sender mig -- fra Tyskland, USA og UK. Og så er der også her en række informationskilder som bestemmer min indkøbs- og læseadfærd: New York Review of Science Fiction, Locus, og de akademiske genretidsskrifter Science Fiction Studies, Foundation, m.fl.
Jeg er ikke science fiction nørd på dén snævre måde -- jeg læser nok 60% mainstream og 40% genreliteratur -- men jeg er definitvt en litteraturnørd. Jeg ser kun få film, spiller ikke computerspil, eller læser tegneserier i nogen stor stil.
Böcker kan vara bra på många olika sätt: språk, struktur, psykologi, miljöbeskrivningar, spänning och så vidare. Tycker du att en författare måste lyckas på alla de här områdena för att en bok ska vara riktigt lyckad? Är en bok som är bra i alla kategorierna bättre eller sämre än en som är genial i en och dålig i en annan?
Plot, plot, plot. Jeg er læser, jeg vil læse. Det er nemmest når plottet fungerer godt. Så bliver jeg ved med at læse. Så er der forfattere der kan fylde mere end bare plot på, gode komplekse personer, fantastiske settings, lege med sproget. Endnu bedre når de kan det hele og begynder at lege med mig som læser og min rolle ift den bog jeg læser. Men det er en kransekage der skal bygges op nedefra - ellers vælter den og bogen bliver studentikos -- fortænkt -- tvunget interessant (det nogle kalder intellektuel og som jeg mener i de fleste tilfælde bare dækker over inkompetence).
Pulps fra 1930erne er kun ide og plot -- men de gør det bedre end mange skolede forfattere i vore dage. Derfor læser jeg hellere disse gode historier (hvor der ikke er så meget andet i) end nutidige der kan skrive levende personer, men hvis personer står for sig selv og ikke rigtig deltager i en historie. Uden godt plot -- ingen Knud som læser.
Dermed ikke være sagt at det skal være en klassisk struktur -- jeg vil gerne udfordres og jeg læser næsten altid en bog med papir og blyant ved siden af. Tegner spændingskurven, referencerne, citater, settings, skitserer plottet og beskriver personerne og deres udviling, mens jeg læser. I håb om at dette er een af de svære...
Andra bloggar om: bloggar, böcker, läsning, knud larn, den fantastiske flyvefisk, science fiction, sf,
Technorati tags: bloggar, böcker, läsning, knud larn, den fantastiske flyvefisk, science fiction, sf,
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar